Please choose your preferred language

English Afrikaans

Pigmentering

Pigmentforstyrrelser i huden opstår som en følge af ujævn fordeling af melanin.

Det kan skyldes genetiske faktorer, eller problemet kan være fremkaldt af ydre omstændigheder, som er nemmere at kontrollere. Melanin deponeres i huden af melanocytterne. Disse celler har forlængelser, dendritter, der minder om lange arme, og som deponerer melaninet i melanosomer, som igen transporterer det gennem huden. Ved næsten ethvert pigmentrelateret emne er melanocytternes sundhed den afgørende faktor.

Pigmentproblemer kan deles ind i hypopigmentering (lyse pletter) og hyperpigmentering (mørke pletter). Pletterne kan være store (fx vitiligo), eller de kan være knapt synlige. Der findes mere end 70 forskellige pigmentforstyrrelser.

UV-stråling er en forstyrrende faktor, når det gælder pigmentering, ligeledes er D-vitaminmangel. Niveauet af D-vitamin kan være faretruende lavt, hvis man opholder sig for meget inden døre. En vis mængde sollys er vigtigt for dig og din huds sundhed. Det kan virke selvmodsigende, men 15 minutters mild sol på en stor del af din krop nogle få gange om ugen er sundt.

Medicin, reaktioner på kemikalier og hormonelle ændringer kan være udløsnende faktorer.

 

HVAD DIN LIVSSTIL KAN BETYDE

  • Hyppig udsættelse for mild sol på alle berørte områder.
  • D-vitamin som kosttilskud hvis mangeltilstand.
  • Spis essentielle fedtsyrer – enten 15 g hørfrøolie om dagen eller 400 mg langkædede omega 3 fedtsyrer (DHA og EPA).
  • Dagligt tilskud af C-vitamin (400mg).
  • Tjek din kost – sørg for at spise en fiberrig kost baseret på friske råvarer og et lavt sukkerindhold.
  • Tjek makeup, hudpleje og hårpleje for ingredienser, der kan øge hudens sensitivitet over for lys.